Leverandørens forpligtelser overfor forhandleren
For alle smartphones og tablets, som leverandøren markedsfører fra den 20. juni 2025 og frem, har leverandører følgende forpligtelser over for dig som forhandler:
- Leverandører skal sende enheder til dig med en trykt energimærkning. For produkter, hvor leverandøren ikke har medsendt energimærket i emballagen, selvom produktet falder ind under (EU) 2023/1669, kan du enten anmode leverandøren om et trykt energimærke, som derefter skal sendes til dig inden for fem arbejdsdage, eller du kan også bruge EPREL-databasen og søge efter produktet via mærke og modelidentifikator.
- Leverandører skal uploade produktdatabladet for hvert apparat til EPREL-databasen, hvor du kan se dataene og downloade produktdatablad og energimærke.
- Leverandører skal sende dig et elektronisk mærke og et elektronisk produktdatablad.
- Efter anmodning skal leverandøren også sende dig produktdatablad i trykt form.
Leverandører må ikke kræve betaling for nogen af ovenstående punkter.