Værd at vide om...
Nuværende og kommende krav
EU-Kommissionen har vedtaget en ny forordning (EU) 2023/2534, som fastsætter nye energimærkningskrav for tørretumblere. Denne nye forordning er trådt i kraft og vil finde anvendelse fra den 1. juli 2025 med visse undtagelser (læs mere her).
Indtil den 1. juli 2025 gælder den nuværende energimærkningsforordning (EU) 392/2012.
Den største ændring er, at energimærket for tørretumblere nu bliver re-skaleret, så energiklasserne spænder fra A til G. Derudover er 'produktbladet' blevet opdateret og omdøbt til 'produktdatabladet' med nogle ændringer i indholdet.