Vejledning til at vudere, om...

Dit produkt er omfattet af energimærkningskrav

Normalt vil din leverandør informere dig om, hvorvidt et produkt er omfattet af kravene om energimærkning. Som forhandler er det dog dit ansvar at fremvise eller stille energimærket og produktdatabladet til rådighed for kunderne vedrørende produkter med energimærkning. Derfor er det vigtigt, at du med sikkerhed ved, om et produkt er omfattet af energimærkningskrav eller ej. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et produkt er omfattet, er der blandt andet følgende måder at vurdere dette på:

  • Spørg producenten eller importøren igen.
  • Undersøg de produktspecifikke energimærkningsforordninger.
  • I hver produktspecifik forordning bør du se nærmere på artikel 1 og 2. Disse to artikler beskriver forordningens anvendelsesområde og definerer også, hvilke produkttyper forordningen ikke gælder for.
  • Søg efter produkter i EPREL-produktdatabasen for produktgrupper og specifikke produktmodeller. Leverandører er forpligtet til at registrere produkter i EPREL, inden de bringes i omsætning på det indre EU-marked. Kontakt venligst leverandøren, hvis produktmodellen ikke er registreret.